Frederikshavn 23.03.24

Kære alle grundejere


Træfældning er nu værdig i alle områder.


Stierne er blevet genetableret  - Så nu er der change for, at man ikke får våde fødder på dagens gåtur i området


De 3 stubbe på Pilekrogen bliver snart fjernet og i den forbindelse bliver træfliset fra dem delt ud i nogle af de dybe huller, der er kommet ifm. fjernelse af buske, træer osv. i området nede bagved og efterfølgende toppet med jord.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Grundejerforeningen Krogen Frederikshavn

 

 


Frederikshavn 21.01.24

Kære alle grundejere


Vi er blevet kontaktet af Holmen Anlæg, som har entreprisen med træfældningen i vores fællesarealer. De kommer de næste par dage og fælder nogle af de høje træer, hvor der vil være ekstra personale tilstede for, at fældningen kan ske mere kontrolleret.


Holmen har i denne forbindelse gjort opmærksomt på, at der nogle steder hvor der er lavet konstruktioner (hegn, skure, mm.) i fællesarealerne og det kan ikke garanteres at disse ikke beskadiges under fældningen.


Grundejerforeningens bestyrelse vil derfor benytte lejligheden til, at gøre opmærksom på, at det ikke er tilladt at inddrage og bygge i fællesarealerne. Dette er fastlagt i lokalplan 325-2 (https://dokument.plandata.dk/20_1080958_APPROVED_1209046541600.pdf) som er tinglyst på samtlige grunde. Ligeledes er det fastlagt i lokalplanen, at der kun må etableres levende hegn omkring paracellerne. Der er ingendækning for ulovlige konstruktioner, som beskadiges i forbindelse med vedligeholdelsen af fællesarealerne.


Er der tvivl om, hvor skelgrænsen til den enkelte parcel er, kan det ses på Frederikshavn Kommunes kort som kan findes her:https://drift.kortinfo.net/Map.aspx?page=ExtBorgerKort&Site=Frederikshavn


Stierne i fællesarealerne vil blive udbedret så snart vejret tillader det.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Grundejerforeningen Krogen Frederikshavn

 

 


Frederikshavn 07.06.23

 

Kære alle grundejere

 

Hermed en orientering/status omkring træfældning samt vedhæftet billede således det visuelt kan ses hvad planen er.

 

Projekt træfældning/oprydning af de grønne områder har været mere omfattende end først antaget. Det skyldes, at der over flere årtier ikke er blevet gjort noget herude. Det er nu lykkedes at lave en aftale med et firma, der kan varetage opgaven (dette blev der også informeret om på årets generalforsamling).

 

STEP 1 (Markeret med rød); Forventes påbegyndt i uge 31-32

I dette område vil der blive klippet buskads og grene ned med en grenknuser. Det nedklippede vil blive knust med det samme og få lov at blive liggende. Dette er godt for biodiversiteten og det sparer grundejerforeningen rigtig mange penge ved, at det ikke skal bortskaffes. Ydermere vil der også komme til at gå 1-2 mand med en motorsav og fælde træer hvor det giver mening. I denne omgang vil det primært være syge og døde træer. Enkelte steder står der nogle træer i klynger, her er aftalen, at de tynder ud såfremt det vurderes relevant. Det er pt ikke muligt at vurdere hvor åbent/bart det bliver når først firmaet går i gang, derfor er vi varsom med bare at give lov til at fælde for mange træer.

 

Planen er, at hele det markeret område skal tilbageklippes i år, MEN vi kommer til løbende at være i dialog med firmaet således vi økonomisk også kan løfte opgaven i grundejerforeningen. Såfremt det kommer til at være mere omfattende end først antaget , vil nogle områder blive prioriteret fremfor andre – dette efter anbefaling fra firmaet.

 

STEP 2 (Markeret med blå); Forventes ligeledes påbegyndt i uge 31-32 – eller inden udgangen af august mrd.

Området langs volden/Krogen bliver klippet tilbage, således der fortsat er en ”væg” af beplantning. Der er enkelte steder omkring lygtepæle, hvor der skal fældes/opstammes nogle store træer. Der er ikke tale om de træer, der stå på toppen af volden. Det afskårne vil her blive fjernet/ryddet op.

 

STEP 3 (Markeret med gul); Forventes påbegyndt ved løvfald.

Der har der været ytret ønske om at oprydning/nedfældning af træer i læbælterne.

 

Vi har ligeledes været i dialog med firmaet omkring disse områder. Aftalen er blevet, at der bliver fældet træer i de områder, hvor det giver mening. Bestyrelsen har ladet det være op til firmaet at vurdere, hvilke træer der skal fældes. Træerne vil blive skåret i mindre stykker, men ikke fjernet. På arbejdsdagen i efteråret kan vi i fællesskab rydde op hvor der for alvor trænger.

Skulle man have et træ man virkelig gerne vil have fældet, er det muligt at dette bliver markeret. Der bliver meldt mere ud herom når vi nærmer os løvfald. Det er dog vigtigt at sige, at firmaet ikke kan tilgodese alle grundejere ift. træer der ønskes fældet/ikke fældet. Planen er heller ikke, at læbælterne skal stå helt bare – der skal fortsat være træer.

 

OG så er det meget vigtig at forventningsafstemme ift. nedskæring eller fældning af træer. Der bliver IKKE skåret i højden på træerne herude. Alle 4 firmaer vi har været i kontakt med fraråder på det kraftigste, at der bliver skåret i højden på træerne. Træerne vil skyde endnu mere og endnu højre ved at skære af trætoppen. De vil sætte ris og det kommer til at se skrækkeligt ud herude. Som firmaerne siger ”Det vil ligne at I bor i en Trolde by”. Beskæres højden på træerne vil de blive svækket og risene vil skabe endnu større problemer på kort tid.

Bestyrelsen har valgt at lytte til fagfolkene og følger deres anbefaling!

 

Området herude vil komme til at virke mere åbent i perioden efter – dette kan ikke undgås. Meget af det vil langsomt komme igen og vil formentlig allerede være pænt til næste forår.

 

På vegne af bestyrelsen